Diamantslibning

Diamantslibning er en dybdegående peeling af hudens overflade. Behandlingen er velegnet ved overfladiske ar, grove porer, rynker og trist hud. Vores behandlere vil inden behandlingen foretage en vurdering af din hudtype, således at diamantslibningen tilpasses netop din huds behov.

Ved behandlingen anvendes forskellige diamantslibehoveder, som peeler de døde hudceller. Dette gør, at din hud stimuleres til at genopbygge collagen og at din huds elasticitet øges. Der anvendes endvidere et vakuumsug på din hud, der effektivt stimulerer blodcirkulationen i dybden og i de øverste hudlag.

Efter behandlingen vil din hud reagere og blive en smule rød. Reaktionen vil aftage efter nogle timer. Du vil umiddelbart efter behandlingen opleve, at din hud får fornyet glød og et mere jævnt og ensartet udseende.

Diamantslibning kan med fordel kombineres med anden behandling, herunder AHA peeling. Vores behandlere kan vejlede dig herom, såfremt dette ønskes.

Alt efter dine behov kan det anbefales, at der gives 3 behandlinger med 2 ugers mellemrum.

  • Diamantslibning
    kr.  650
    1 ½ times behandling.
  • Diamantslibning
    kr. 1800
    3 behandlinger á 1 ½ times varighed.